Latest

lego lego

P1080640 Lige fortiden er der kun en ting der kan fjerne Olines opmærksomhed fra tv’et og Ipad’en og det er Lego Duplo. Det er hun helt pjattet med, og hvis jeg spørger hende hvad vil du lege med siger hun straks: ”Lego lego mor”. Så Lego Duploen kommer tit frem her hjemme.

Hun har endelig fattet pointen med Lego Duplo, og bygger og bygger løs. Før var det mest mor der byggede og Oline rev så ned. Hun har allerede rigtig meget Lego Duplo, men man kan vel aldrig bruge lidt mere. Det meste af det hun har nu er basis klodser, så jeg tænker at hun skal have noget med lidt mere ”indhold” næste gang. Fx meget et lille sygehus. Mor arbejder jo på et sygehus, så det ville jo være helt perfekt. Og så er hun også helt besat af ambulancer for tiden. Har faktisk lovet hende at hun snart skal med ud på mit arbejde og se en ambulance, og måske få en lille tur i en:

lego-duplo-sygehus

Eller måske et lille dukkehus, selvom nogle sikkert synes at jeg pådutter mit barn en bestemt kønsrolle ved at give hende et bestemt slags legetøj, men se det vælger jeg at se højt og flot på, og så er det for øvrigt også en helt anden debat, som måske fortjener sit helt eget indlæg:

lego-duplo-dukkehus

Begge pakker og mange andre kan købes på Lehmer.dk, hvis der er andre der også mangler lidt inspiration til julegaverne. De har bla et kæmpe udvalg af både det almindelige Lego og Duplo og tusindvis af andre ting til børn og barnlige sjæle.

Der sker ting og sager

cropped-2013_09_white-background-computers-free.jpg

Hvis i følger med inde på Olinesmors Facebook side vil i se at i nu bliver ledt til en ny side. Jeg har nemlig købt mit eget domæne, og blogger nu på Olinesmor.dk. Det betyder selvfølgelig at i skal følge den side i stedet, for denne her vil kun blive opdateret i nogle dage endnu.

Hvis du følger med på bloglovin skal i slette den gamle blog i jeres feed og følge Olinesmor.dk i stedet.

Hvis i følger mig pr mail, så skal i gå på Olinesmor.dk og skrive jer op der

Hvis i følger mig på Facebook, skal i ikke gøre så meget.

Håber i alle følger med over på Olinesmor.dk

Sweatshirts

leopard1 leopard2

I fredags havde jeg fri, og Oline var i dagpleje, så der var dømt sy dag. Og syede gjorde jeg til den store guldmedalje. Da jeg hentede Oline kl 15 havde jeg syet noget a la 10 stykker tøj. Alt var syet i jersey og kørt igennem overlockeren, havde nemlig en masse rester der skulle bruges. Jeg fik bla syet leggings, flæse bukser og så disse sweatshirts, som jeg virkelig er begejstret for. Desværre er det kun den leo printede som Oline får glæden af, resten er nemlig syet til Olines lille grandkusine. Men en ting er sikkert, så snart jeg har tid skal jeg i Stof og Stil og købe jersey, for Oline skal også have sweatshirts i alverdens farver. De tager max en time at sy, og de kan syet af ca 1/2 meter stof (hvis du skal op i en str 2 år ellers mindre), dvs sådan en sweatshirts kan laves for ca 40 kr!!!!

Jeg har brugt et ganske alm t shirt møster, hvor jeg bare har tilsat flæse detaljen og så deltaljerne omkring håndled og nederst på blusen. Er der stemning for en lille DIY?

Dagens Oline // Fub kjolen

leopard

Nogle gange er der virkelig fordele ved at have en lille pige, som ikke vokser så stærkt for tiden. Udover en flyverdragt fra sidste år, som kommer i brug i år igen, så har vi også fundet hendes Fub kjole fra sidste år frem. Da hun først gik i marts i år, så nåede vi aldrig rigtig at få den i brug sidste vinter, da kravlning og kjole ikke ligefrem er et hit. Det var jeg bare rigtig ked af for kjolen er noget af det smukkeste, og så var den jo også lidt dyr. Derfor var jeg også bare ekstra glad da jeg fandt ud af at den faktisk passer hende perfekt nu, og den har allerede været på rigtig mange gange siden sommeren sluttede.

Og husk at den snart er sidste frist for at vinde en lækker Fub strik. Deltag lige her.

HUSK AT FØLGE OLINESMOR PÅ BLOGLOVIN  ELLER PÅ FACEBOOK

Nye hjemmesko igen igen

EZPZ

Det kan godt være at Oline ikke vokser så meget i højde og drøjde, men hendes fødder de vokser til gengæld med lynets hast. Hun er helt oppe i en str 22 nu. Hun gik fra 20 til 22 på ingen tid, og faktisk nåede jeg aldrig at købe sko i str 21, så stærkt gik det. Så jeg måtte igen ud og købe nye hjemmesko, for med det kolde vejr, og kombineret med en pige der elsker at løbe stærkt, er det altså et must, ellers får man nemt kolde fødder eller falder og slår sig.

Valget faldt denne gang på EZPZ, som jeg virkelig har hørt godt om fra mange, og det kan jeg virkelig godt forstå for de er bare møg lækre. Læderet er så blødt så blødt og farven er bare helt perfekt, og passer til næsten alt. Og det bedste er næsten at de er 100 % økologiske. Jeg har købt dem hos Purebaby, og her kan jeg godt anbefale jer at kigge forbi hvis i er til lækre økologiske baby og mor ting, men pas på man kan nemt komme meget fattigt derfra.

HUSK AT FØLGE OLINESMOR PÅ BLOGLOVIN  ELLER PÅ FACEBOOK

Kræsenpind

DSC_2288

Der skal ikke herske nogen tvivl om at jeg elsker dette lille væsen helt op til stjernerne og en million x frem og tilbage, men føj hvor kan hun også pisse mig af til tider. Så meget at jeg alvorligt overvejer om jeg ikke kunne sælge hende til et omrejsende cirkus. Noget der i den grad pisser mig af, og selvfølgelig også bekymrer mig, er hendes ekstreme kræsenhed. Kræsenhed er virkelig noget jeg har det svært med. Er overhovedet ikke kræsen selv, men voksede op med en lillebror, der også var ekstrem kræsen, og som voksede op med sukker med cornflakes. Og nej jeg skriver ikke forkert, når jeg skriver sukker med cornflakes, for det var det det var. Sukker skåle blev tømt, og så blev der drysset lidt cornflakes over. Derfor havde jeg også bestilt et ikke kræsent barn da jeg var gravid med Oline, og jeg var også overbevist om at det om et barn var kræsent, var noget man 100 % selv havde kontrol over. Ja nu er jeg så blevet temmelig meget klogere, og har indset at børn desværre ikke er 100 % modellerbare, men selvstændige små væsner, med egne meninger og holdninger.

Den startede for da hun blev et år. Ind til da havde hun spist næsten alt, men som med et trylleslag ,da hun blev 1 år begyndt kræsenheden. Det kom ikke pludselig, men snigende. For hver dag der gik var der færre og færre ting hun ville spise, og det endte med at hun i flere uger stort set intet spiste ud over hendes havregrød om morgen.

Idag er det ikke helt så slemt, men vi har stadig mange dage hvor hun næsten intet spiser. Eller rettere sagt hvis jeg serverede det hun kan lide, så som bananer, oste haps, klatkager og figenstænger, så ville hun spise til hun revnede. Men helt almindelig mad, nej tak siger damen, og går i seng næsten uden mad.

Især aftensmaden er et problem.  Jeg tror det ca sker en gang om ugen at hun spiser aftensmad, ellers sidder hun og roder rundt i det, ellers siger hun pænt nej tak og går fra bordet med det samme.

Vi prøver at tage det roligt og afslappet for jeg tror det er den bedste strategi, for det jo nok bare en fase ligesom de tusind andre faser de gennemgår, og så sammenholdt med det faktum at 2013 har sået i tændernes tegn, og jeg tror faktisk hjørnetænderne er lige om hjørnet for det ikke skal være løgn. Men nogle gange har jeg også lyst til at hamre i bordet, og sige nu er det nok lille dame, nu spiser du din mad, og ikke noget med snacks foran tv’et. Slut prut finale.

90 % af tiden ender det med det første. For mit motto inden for børneopdragelse er nok at man skal vælge sine kampe med om hu, og nogle gange går problemerne væk af sig selv, hvis bare man ikke gør dem til problemer.

Desuden har jeg ladet mig fortælle at kræsne børn er noget af det mest naturlige der findes, og alle børn skal igennem den fase. Nogle kommer det flere gange, og nogle først når de bliver ældre, men fælles er at den er en ting alle forældre må slogs med på et eller andet tidspunkt. Og nok derfor prøver jeg også for det meste at tage det helt roligt.

Og så er det jeg har lyst til at spørge: PLEASE fortæl jeg ikke er den eneste med et møg kræsent barn.

HUSK AT FØLGE OLINESMOR PÅ BLOGLOVIN  ELLER PÅ FACEBOOK

En tur i skoven og ved søen

 

DSC_2131 DSC_2150 DSC_2265

En af de ting jeg nyder allermest ved at Oline er blevet ældre, er at man kan gøre ting sammen med hende, og at man kan mærke at hun nyder det, og hygger sig. Her den anden weekend tog vi en tur til Langesø skoven, som ligger lidt uden for Odense. Et utrolig smukt område med masser af skov omkring en kæmpe sø. Egentlig skulle vi have fodret ænder, men de var stop mætte og var fuldstændig ligeglad med alt vores tørre lækre brød. Oline synes dog ikke brødet skulle gå til spilde, så hun åd det meste selv. Ellers gik vi bare rundt der ude og lod Oline rende rundt og rode i bladene, samle grene op og bare tumle rundt.

HUSK AT FØLGE OLINESMOR PÅ BLOGLOVIN  ELLER PÅ FACEBOOK

Follow

Get every new post delivered to your Inbox.